Den 29. Juni 2020 skrev jeg min første ansøgning til Rotarys ungdomsudvekslingsprogram i Danmark. Det varede ikke længe, ​​før jeg blev inviteret til en kort samtale sammen med tre andre ansøgere, og det var her, jeg første gang mødte Henning; min fremtidige counsellor.

I ugerne efter ventede jeg spændt på svaret og håbede kraftigt på, at det ville blive mig. For at give lidt baggrund for, hvorfor dette betød så meget for mig, har jeg altid drømt om at rejse. Siden jeg var lille, har min yndlings del af sommeren været at hoppe på et fly med min familie til et nyt land og udforske kulturen, naturen, maden og menneskerne der. Jeg har også altid haft en interesse for sprog, og fra folkeskole til gymnasiet har jeg altid valgt fagene med fokus på kultur, sprog og verden omkring os.

Fra jeg var omkring 11 eller 12 til jeg var 15 gemte jeg næsten alle min fødselsdagspenge, lommepenge og de fleste af pengene fra min konfirmation for at tage på en tre ugers sprogrejse til Malta for at forbedre mit engelsk. Det hele var planlagt og rejsen var booket, men så dukkede en lille forhindring op: Corona.

Desværre måtte jeg aflyse Malta-turen, men på den gode side gik der ikke lang tid, før jeg fik et telefonopkald fra Henning. Et meget positiv et. De havde valgt mig som den næste udvekslingsstudent for klubben! Derefter kom de uendelige mængder af dokumenter, jeg skulle skrive og skaffe fra læger, lærere, rotary, min familie osv., men alt gik efter planen indtil…
Corona ramte igen.

Omkring februar 2021 fik jeg en mail om, at alle udvekslingsrejser det år var aflyst på grund af corona. At sige, at jeg var ked af det, ville være en underdrivelse, men det var jo ikke fordi, at vi ikke havde set det komme. Heldigvis skrev Rotary inden længe ud til alle udvekslingsstudenterne og tilbød at overføre vores ansøgninger til 2022. Jeg hader at sige det, men på trods af min eventyrlyst og begejstring havde jeg mistet noget af troen på, at det faktisk ville ske, og med ny skole og nye planer tog jeg næsten ikke imod tilbuddet. Det ville have været den dummeste beslutning i mit liv, men heldigvis hjalp min rådgiver Henning med at overbevise mig om noget andet, og i april 2022 kom den længe ventede e-mail endelig.

Jeg skulle til Brasilien.

Engelske Adam, en professor fra University College London, som skulle til sin nieces bryllup i Salvador. Vi brugte det mest af rejsen på at tale om alt fra uddannelse og rejser til Brexit og kulturelle forskelle. Ved slutningen af flyveturen gav han mig endda en kopi af sin bog med en sød personlig hilsen, hvor han ønskede mig held og lykke i Brasilien

Han nævnte også noget, jeg vil huske meget i min tid i Brasilien. Da han talte om nogle venner fra Frankrig, nævnte han: “De taler ikke særlig godt engelsk, men bedre end jeg taler fransk.”

Den sætning satte sig fast i mit hoved, og hver gang nogen undskyldte for ikke at tale engelsk særlig godt, smilede jeg bare og svarede: “bedre end jeg taler portugisisk.” Det var en god påmindelse om, at vi alle bare gjorde vores bedste, og jeg skulle huske at være taknemmelig for, hvor hårdt folk prøvede at få mig til at føle mig velkommen og give mig en god oplevelse.

Efter jeg var landet i Salvador, kom igennem security og fandt min baggage, var jeg endelig klar til at forlade lufthavnen og møde min værtsfamilie.

På grund af forsinkelsen havde de ventet længe, ​​men det gjorde ikke deres glæde og begejstring mindre, da de så mig. Jeg havde allerede talt med familien et par gange gennem zoom og skrevet med deres anden datter Tina (som rejste til Frankrig et par timer tidligere, så vi nåede desværre ikke at møde hinanden), men det var første gang jeg mødte min counsellor og YEP-officer fra min værtsklub i Salvador.

Alle var super søde, og de havde allerede købt et brasiliansk sim-kort til mig, så jeg kunne sende en sms til min familie og sige, at jeg var ankommet.

Mine værtsforældre taler ikke meget engelsk, faktisk stort set ingenting, men gennem guds gave google translate formår vi at kommunikere, indtil jeg kan tale mere portugisisk.

På billedet nedenfor fra venstre til højre er: Daniella min værtsmor, Paulo min værtsfar, Catharina min værtssøster, mig, min counsellor og min Yep-officer.